Ludomanistudier er et ressourcested for de gymnasiale uddannelser. Her kan lærere og elever finde inspiration, faglige vinkler og materialer til studieemnet ludomani. © 2013.

Dansk

Tekstanalyse
Tekstanalysen skal afdække en teksts genreforhold, meningsstruktur og kommunikationssammenhænge.

I tekstanalysen afdækker du:

  • Hvorvidt teksten er fiktion eller fakta. Er indholdet opdigtet, eller udspringer det af virkeligheden, eller blander den fiktion med fakta?
  • Tekstens genreforhold: En genre er en forskrift eller en norm, der bestemmer, hvad og hvordan man kan fremstille sit stof: novelle, bekendelse, digt, nyhedsartikel, læserbrev osv.
  • Tekstens hensigt: Hvad vil den? Vi skelner bl.a. mellem:
    • argumenterende tekster, der vil overbevise, fx et læserbrev
    • informerende tekster, der vil oplyse, fx en nyhedsartikel på et website
    • instruerende tekster, der vil vejlede, fx en online-guide til pokerspil
    • regulerende tekster, der vil påvirke adfærd, fx en lovtekst
    • fortællende tekster, der vil skabe oplevelser, fx en spillefilm
  • Tekstens mening: Hvordan er tekstens opbygning og struktur i forhold til genrer og hensigt? Hvad mener teksten? Hvorfor og hvordan?

Reklameanalyse
Reklamer er flermodale tekster med billeder, grafik og ord. Alle modaliteterne tjener et overordnet formål: at sælge et produkt eller en tjenesteydelse.

I reklameanalysen skal du afdække, hvordan billeder, grafiske elementer og ord spiller sammen. Er der tale om reklamefilm, skal du også inddrage lyde (musik, speak) og levende billeder.

  • Reklamens overordnede komposition: Slogan og billede er som regel indgang til reklamen. De fanger opmærksomheden, og de huskes.
  • Reklamens argument: Hensigten er at fremme salget af et produkt eller en tjenesteydelse. Men det skjules som regel bag andre argumenter:
    • Drømmen om det søde liv (livsstilsreklamen, ofte tilknyttet materiel overskud og erotik, som produktet udstyrer brugeren med)
    • Argumentet om at produktet er bedre end andre (positioneringsreklamen, fx ”Her vinder du hver anden gang!”)
    • Tilliden til et kendt mærke (mærkevarereklamen, fx reklame for Danske Spil, der er kendt og troværdig)
    • Den selvironiske fortælling (nørd- eller kvajereklamen, der viser gentagne små fortællinger om uheldig helt og dermed skaber et univers)    

Argumentationsanalyse
En argumenterende tekst er en tekst, der fører bevis for en bestemt påstand.

Et argument består af en værdibaseret påstand om et emne, der kan diskuteres, fx "Jeg mener, at pengespil skal forbydes...".

Påstanden skal sandsynliggøres for at overbevise. Det sker gennem:

  • Et belæg: "...fordi alt for mange mennesker mister deres sociale kompetencer og deres økonomi går i stykker".
  • En hjemmel: "...fordi det er statens ansvar at beskytte de svage og udsatte i samfundet; det sker på andre områder gennem forbud".
  • En række styrkemarkører: fx "... fordi andre lande har forbud (mængdeargumentet), eksperterne advarer mod en eksplosion af antallet af ludmaner (ekspertargumentet), jeg kender selv til en god ven, der ikke kunne modstå fristelsen og nu har mistet alt (erfaringsargumentet)".

Påstand, belæg, hjemmel og styrkemarkører indskrives i en tekst som en argumentationsstruktur. Argumentationsanalysen skal afdække den struktur og evt. finde huller i den.

Retorisk analyse
Retorikken beskæftiger sig med, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan formidle sine tanker til andre.

I den retoriske analyse undersøger du, hvordan tekstens udformning er med til at retfærdiggøre dets indhold over for modtageren. Retorik beskæftiger sig med kunsten at overbevise ved hjælp af stilistiske træk. Når du analyserer reklamer for spil, kan du anvende de såkaldte retoriske appelformer:

  • Etos handler om troværdighed. Etos er knyttet til afsenderen. Er teksten ærlig og pålidelig? Kan du stole på afsenderen, og har afsenderen forstand på sit emne? Hvordan fremgår det af teksten/reklamen? Find eksempler, der understreger etos-appellen.
  • Logos handler om argumenters klare logik og fornuft. Logos er knyttet til selve teksten. Er argumentet underbygget med belæg og hjemmel? Rummer de facts og statistik, og fører de frem til klare konklusioner? Logos henvender sig til modtageren som et fornuftsmenneske. Hvordan fremgår det af teksten/reklamen? Find eksempler, der understreger logos-appellen.
  • Patos handler om følelser. Også følelser kan overbevise. Patos fremgår af ordvalg, personliggørelse af emnet, drama og sentimentalitet. Reklamer anvender ofte patos som appelform. Patos henvender sig til modtageren som et følelsesmenneske. Hvordan fremgår det af teksten/reklamen? Find eksempler, der understreger patos-appellen.

Analyse af spildramaturgi
Alle film, tv-programmer eller spil rummer en dramaturgi, der fanger publikum og øger spændingen frem mod forløsning.

Der er forskel på at lege og at spille. Legen har ingen klar struktur. Det har spillet. Spilleren befinder sig i en konflikt på vej mod et mål (at vinde kassen).

Et spil rummer:

  • Regler der skal forhindre spilleren i at nå målet samtidig med, at det skal være muligt ved held eller dygtighed at nå målet. Er reglerne for svære eller for lette, mister spillet sin fascination. Reglerne kan være automatiserede i en spillemaskine, eller de kan fremgå gennem praksis mellem spillerne (live poker).
  • Objekter hvorigennem spillet udfolder sig: et spil kort, en spillemaskine, en Odd’set blanket, et kasinobord. Objekterne kan være virtuelle repræsentationer (online poker fx).
  • Tid strukturerer spillet og skaber vekslende perioder af afslappelse og spænding hen mod den finale forløsning: tab eller vind! Der findes langsomme spil og hurtige spil.
  • Valg der giver deltageren oplevelsen af, at han/hun kan foretage nogle handlinger, der øger muligheden for at vinde: meldinger og kort ved pokerbordet, kryds på Odd’set blanketten, indsatser på kasinobordet. Valg gennem regler skaber spillerens strategi.
  • Andre deltagere der enten optræder som modstandere (poker) eller parallelt uden at gribe ind i hinandens spilstrategier, men med påvirkning af spillets præmie (Lotto fx).

Tekstproduktion
Når du skriver en formidlingstekst, skal du have en klar opfattelse om:

  • Hvem du skriver til? Hvem er målgruppen for din artikel eller rapport? Kender den til emnet i forvejen? Er det spillere eller pårørende, politikere eller almindeligt nysgerrige? Mænd eller kvinder, unge eller ældre? Udarbejd en lille biografi (max 10 linjer) på din ideale målgruppe.
  • I hvilket medie skriver du i? Skriver du til nettet eller til printmedier? Kan du arbejde med faktabokse, citater og billeder? Hvem får adgang til din artikel? Skriv nogle linjer om, hvilke egenskaber det medie eller udgivelse, som du planlægger at skrive i, har.
  • I hvilken genre skal du skrive? Skriver du en nyhedsartikel (Hvad er nyheden?), en faglig, videnskabelig artikel (Hvad er din problemstilling?) eller en debatterende artikel (Hvad er dine påstande?)? Lav en liste over de karakteristika, som din genre har.